Så blev det 1. december. Skulle jeg have glemt det, blev jeg hurtigt hevet ud af den tilstand.
Kl. 05.20 stod Oscar på 7 ved min seng (han skal normalt først op kl. 7.00) og spurgte om lov til at gå ind og kigge i sokken Hvorfor er det han absolut skulle vække mig og ikke bare gå i krig J
Men han blev rigtigt grebet af julestemningen. Den stod på ’Søren Banjomus’ og ’Julebal i Nisseland’ fra Oscars side indtil han kom i skole. På et tidspunkt måtte Emil bryde ind og sige
’Oscar, kan du ikke bare holde din mund i 5 minutter…’ - Emil var ikke helt klar til juleriet endnu J
Om aftenen var det vores tur til ’Til Middas Hos….’ som vi har i Emils 4. klasse. Så den stod på hjemmelavet burgere og is til dessert. Nogle rigtig søde unger og en hyggelig aften. Selv Wii’en kom frem i lyset igen. Og hvordan kan det være, at trods adskillige Wii-spil, er det altid det første som fulgte med Wii’en i sin tid, der kommer frem og bliver spillet.
1 kommentarer:
Nææ nej - Oscar vil da dele morgen-julehyggen med sin mor *G*...Måske kan man godt forstå at det kan blive for meget "Julebal" for storebroren :D...men på dne anden side så er det jo kun én måned om året, så det kan være at Emil skal ha' nogen hørebøffer på ;P
Ha' en dejlig 2. december :)
Send en kommentar