søndag den 5. december 2010

5. december - 2. søndag i advent

Det kunne vist ikke være en mere passende dag at få julepynten frem, end idag, hvor det stort set har sneet fra morgen til aften. Er noget spændt på trafikken i morgen tidlig, hmm
Nå, men julen er inden for døren og sørme om adventskrantsen ikke også kom frem i samme åndedrag.
Her hos os er julekalenderen i fjernsynet et stort hit. I år er det, igen, Pyrus der fanger det unge publikum. Og mine 2 drenge nyder det i fulde drag. På med Pyrushuen, 3D-briller og en grydeske (ja, til når Pyrus synger sin kendingssang, som jeg ikke kan huske hvad hedder) så får den for fuld skrue. Det er utroligt som de har held med (hos os) at sende Pyrus som julekalender - selvom det er den ene genudsendelse efter den anden.

Er iøvrigt færdig med mit sølvbryllupskort, mangler bare lige at få sat et papir ind i kortet og lige få taget et billede eller to. Blev egentlig ganske tilfreds.

Og det var så den week-end :-)

PS. Jeg glemte ikke at blogge igår, lørdag, men der ikke rigtigt noget at skrive om.

fredag den 3. december 2010

Så er gaverne købt

Så lykkes det!
Gaverne er købt og skal nu bare pakkes ind. Min mor og jeg var en tur i Storcentret og derefter inde i byen. Ikke det hele gik som planmæssigt, men så så er det jo godt med en plan B.
Jeg skal dog ærligt indrømme at et par stykker er bestilt via Nettet (og ankommet dagen efter!). Jeg vil altså godt spare 125-150 kr ved at bestille en vare online frem for den personlige ekspedition. Men alle de andre er fra fysiske butikker.

Er så småt begyndt på mit sølvbryllupskort - det går langsomt det ved jeg godt - men godt begyndt er jo halv fuldendt.

Regner med at vi får julepynten frem her i week-end'en.

God week-end

torsdag den 2. december 2010

Der smuttede lige et par dage...

hvor der ikke blev skrevet - ej heller der var noget at skrive om :-)
Idag skulle have været juleindkøb dag, men den yngste valgte lige at blive syg, så det blev ikke til så meget. Heldigvis er der også bestilt nogle stykker online, som ankom idag.
Satser på imorgen bliver lidt bedre, for så er der heller ikke plads til ekstra fridag før til jul.
En lille kort hilsen herfra.

tirsdag den 30. november 2010

30. november

Jeps, så er det dagen før 1. december, hvilket drengene har mindet mig om adskillige gange idag. De mente også, at julesokkerne skulle op, så nissen kunne finde dem til i morgen tidlig. Vi har ikke kalendergaver som sådan, men nissen kommer med en lille godbid og lægger i sokken - det har han gjort i flere år. For nogle år tilbage forsøgte nissen at have godbidden klar til når de kom hjem fra børnehave, men det var lidt stressende for nissen at skulle praktisere. Så vi aftalte med nissen at det var ok han kom inden de stod op om morgenen, så måtte deres mor se til at der røg et lille stykke chokolade ned sammen med morgenmaden......suk.

Så julekalenderen er kørt i stilling og vi er klar til december (næsten).

Har fået en forespørgsel på at lave et kort til en kollegas sølvbryllup, så jeg er lige gået i tænkeboks. Farverne har jeg på plads, Bazzill Craft, noget mørk lilla, noget hvidt og sølvembossing. Så er det bare lige udformningen jeg skal have besluttet mig for. Det skal være færdig senest d. 13.dec, så der er lidt tid at løbe på - endnu.

mandag den 29. november 2010

29. november

Så blev det mandag morgen og det hele stod ud i ét udenfor - sne sne og atter snefygning. Selvom vi her nordpå vist var sluppet rimeligt her i nat, så gav det alligevel trafikkaos på vejene. 1 time om at komme 4 km på arbejde - i bil :-(  dog med en tur forbi skolen, men allligevel. Den samme tur plejer at gøres på 25 min incl aflevering af ungerne på skolen.

Det nærmeste vi kom af Jul idag, var vist Emil's julefrokost i Dussen, som jeg havde glemt alt om. Jeg måtte køre hjem med uforrettet sag, og sørge for afhentning af knægten igen kl. 18.00.

Nå men dagen endte da bedre end den startede - med indkøb af lidt punches m.m. - uha der var mangle lækre ting.  Havde ellers planlagt at rygraden skulle på arbejde, men jeg måtte have glemt den da jeg skulle ud af døren....

Har I set min lånt blikie øverst til højre?
Den er lånt af Charlie under forudsætning af, at der blogges dagligt indtil Jul. Kommer I en tur forbi Charlies blog, så kig også forbi hendes OSH-blog, jeg beundrer virkelig hendes initiativ og det store stykke arbejde. Håber jeg fået lavet nogle kort så vores by også kan komme på kortet :-)

søndag den 28. november 2010

1. søndag i advent

Dette er min helt nye blog jeg har oprettet, da jeg inden for den sidste tid har kastet mig over papir.....
Har også en blog for mit digitale scrapbooking, men den står lidt stille, og det gør scrapperiet iøvrigt også. Så for ikke at blande det hele sammen har jeg idag oprettet denne nye blog. Men denne her er altså ikke helt færdigudfyldt endnu med links osv. - men det kommer

Lige nu er min passion minialbums og kort. Der er ikke kommet så meget ud af det endnu, men ih hvor har jeg fået samlet materialer, tutorials og inspiration fra nettet.

Det med minialbums har faktisk ligget og ulmet siden Ejsing i marts 2010. Men det blev kun til tanken. Sidste week-end skulle vi til fødselsdag om søndagen, og lørdag aften kom jeg i tanke om, at jeg 'kunne da bare lige' lave et minialbum. Så jeg fandt et tindåseminialbum vi fik i Ejsing og gik igang. Familien har altid været glad for billeder af drengene, så det var da oplagt. Det blev meget enkelt (jeg har jo ikke så meget erfaring i diverse teknikker endnu) men desværre blev fotokvaliteten meget dårlig

På Scrapsisters er der en tråd om at blogge hver dag indtil Jul - jeg vil prøve at følge trop, men det bliver nok ligeså meget om hverdags ting i familien som om jul og kreativitet.

Hm, skrev jeg 1. søndag i advent? Hvor blev adventskransen af....